Ruinerne 1965

Forfaldets Aarbog

1787 I anledning af visitationen fra 1787 bliver den bygningsmässige tilstand af den 1785 renoverede kirke beregnet som god. Kirkeskibet og koret byggemässige tilstand samt den mellemliggende gang, som var belagt med fliser til de tiporte (tiendeherren) (Kurfyrsten von Trier, Baron Boos von Waldeck von Eltz-Ottingen, von Schenkern, von der Leyen, St. Martinstift zu Worms, Kloster Merienburg). Om det övrige maatte kirkemenigheden bekymre sig om som (f.eks. kerkebänke og orgel o.s.v.)

1833 Gulvfliserne blev udbedret.

1842 Kirken blev pudset op indvendig.

1843 Skiffertags däkker Johann Geulich fik en l0-aarig kontrakt for vedligeholdelsen af tagbeklädningen, der skulle bruges rene blaa sten fra et Kauber Stenbrud.

1851 Kirkens kors knäkkede.

1861 Udtörringen af kirken kostede 196 florin

1879/80 Det gamle romanske kirketaarn blev revet ned og et nyt romansk taarn blev bygget prisen 13.017 mark.

1904 Konsekration den nye sognekirke. Siden blev der ikke afholdt gudtjeneste i den gamle Nikolaikirke.

1909 Vinduerne blev forsynet mud staalgitter.

1931 De barmhjertelige brödre fra Monta-bauer fik et side alter og et relikvieskab.

1947 Tag og loft er delvis styrtet sammen.

1949 Reparation af tagene.

1951/52 Smaa reparationer af sträbepillerne og tagrenderne.

1950 Kirken bliver brugt som pakhus for bänke, festtribuner og blomsterfestens festoptogs attrapper.

1954 April 13 Bränder den gamle kirke.

1966 Nedrivning af kirken og indretning af et beboelseshus.
Genopbygning af kirken ville koste 150.000 DM havde fagfolk beregnet. Pengene mangelde. Ministeriet for underviening og kultur i Mainz, som den överste myndighed for mindesmärkevedligeholdelse i Rhinland-Pfalz meddelte med bekendtgörelse sin tilslutning, den 11. september 1964, til delvis nedrivning af kirken. Köberen forpligtigede sig til at bevare den gamle kirkes taarn indklusiv den gotiske gennemgang. Menigheden forpligtigede köberen gennem en bekendtgörelse at det gotiske alter, de smaa sakramenthuse, kapital og andre forhaandsärende byggeelementer skulle overflyttes til den nye sognekirke.
Allerede i det tidligere aarhundrede kunne man fastätte de rumlige mangler, selvom ogsaa den egentlige undergang forst skete i det 20. aarhundrede.
I det 17. aarhundrede var gulvet i kirken sunket paa grund af höjvandsindlöb, som paa det tidspunkt var gulvet ikke flisebelagt, saa gulvet maatte opfyldes med jord

Søgning: Atelier Hans Querbach

Email Hotel Kurfürst

Copyright Webmaster 2007- 2010

Velkommen I Vinstuen I Kaelderbaren I Vaerelser I Salen I Dansemusik I Historie